Ekstra pensionsfradrag: hvad er det, og hvor stort er det?

Når du eller din arbejdsgiver indbetaler til en ratepension eller en pension med løbende udbetaling, får du et fradrag i din skattepligtige indkomst. Det er det almindelige pensionsfradrag. Oven i det kommer det ekstra pensionsfradrag, som du ikke selv skal søge om.

Fradraget er et beløb, der bliver trukket fra din indkomst, før skatten bliver regnet ud. Et fradrag på 10.000 kr. betyder ikke, at du sparer 10.000 kr. i skat, men at skatten bliver regnet af 10.000 kr. mindre. Hvad du sparer, afhænger af din skatteprocent.

Satserne og grænserne her er Skattestyrelsens for 2026. De står på siden Ekstra pensionsfradrag, som er den kilde, tallene bygger på.

Det almindelige fradrag, lofterne og de øvrige skatteregler for pension er samlet i guiden om skat af pension. Her handler det kun om det ekstra fradrag.

Der er to satser, og det er afstanden til din folkepensionsalder, der afgør, hvilken du får.

Hvordan skatten virker på pension i øvrigt, kan du læse i guiden om skat af pension.

• Mere end 15 år til folkepensionsalderen12 %Højst 10.536 kr. i fradrag
• 15 år eller mindre til folkepensionsalderen32 %Højst 28.096 kr. i fradrag

Begge satser bliver regnet af højst 87.800 kr. i 2026. I 2025 var grænsen 83.800 kr. Indbetaler du mere end det, tæller det overskydende beløb ikke med i grundlaget for det ekstra fradrag.

På Skattestyrelsens side står der 28.069 kr. som maksimum i en oversigt, mens beregningen i teksten giver 28.096 kr. Det rigtige tal er det, du får, når du ganger 87.800 med 32 %, og det er 28.096 kr.

Regnet som 12 og 32 % af indbetalingen, dog højst af 87.800 kr. Fradraget er et beløb, der trækkes fra den skattepligtige indkomst. Hvad det er værd i kroner, afhænger af din skatteprocent.

Tabellen viser, at en indbetaling på 50.000 kr. giver et ekstra fradrag på 6.000 kr., når der er mere end 15 år til folkepensionsalderen, og 16.000 kr., når der er 15 år eller mindre. Samme indbetaling, men næsten tre gange så stort et fradrag.

Du får det automatisk. Ifølge Skattestyrelsen bliver fradraget regnet ind for dig, hvis du eller din arbejdsgiver indbetaler til en ordning, der er omfattet. Du skal ikke søge og ikke udfylde en særlig rubrik for at få det.

Grundlaget er de indbetalinger, der tæller med til det almindelige pensionsfradrag. Det omfatter dine egne indbetalinger til en privat ordning, hvor du får fradrag, og arbejdsgiverens indbetalinger til en ordning, som er fritaget for beskatning. Beløbene fra dig og din arbejdsgiver bliver lagt sammen, før satsen bliver brugt.

En aldersopsparing giver ikke fradrag for indbetalingen og dermed heller ikke ekstra fradrag. Forskellen på ordningerne står i guiden om ratepension eller aldersopsparing.

Indbetalingerne bliver indberettet til Skattestyrelsen, og du kan se dem på din årsopgørelse.

Satsen skifter det år, hvor der er 15 år eller mindre til din folkepensionsalder. Ligger folkepensionsalderen i 2041, er det altså fra 2026, at 32 % gælder. Tabellen viser, hvornår skiftet sker for nogle af årgangene.

Regnet med de aldre, Skattestyrelsen og borger.dk angiver nu. Folkepensionsalderen for de yngste årgange er vejledende og kan blive sat op. Grænsen er regnet i hele år.

Folkepensionsalderen afhænger af fødselsdatoen. For dem, der er født 1. juli 1955 til og med 1962, er den 67 år. For 1963–1966 er den 68 år, for 1967–1970 er den 69 år, og for 1971 eller senere er den 70 år. Skattestyrelsen skriver, at tallene er vejledende og kan blive hævet i takt med, at levetiden stiger.

Det betyder, at tabellen kan ændre sig. Bliver folkepensionsalderen sat op for en årgang, rykker grænsen for de 32 % tilsvarende. Den aktuelle alder for din årgang finder du på borger.dk, og du kan læse mere om den i guiden om folkepensionsalder.

Det ekstra fradrag er ment til opsparingsårene. Får du udbetalt pension fra en ordning med løbende udbetaling, en ratepensionsforsikring eller en ratesparing, bliver udbetalingen trukket fra grundlaget. Det gælder de skattepligtige udbetalinger i året, hvis der også var udbetalinger året før.

Skattestyrelsen nævner en række udbetalinger, der ikke bliver trukket fra: blandt andet invalidepension før folkepensionsalderen, pension til ægtefælle eller samlever, udbetalinger til efterladte, tjenestemandspension og børnepension.

Eksemplet viser, hvordan det kan virke. Har du 60.000 kr. i indbetalinger og 25.000 kr. i skattepligtige udbetalinger, der skal trækkes fra, er grundlaget 35.000 kr. Med satsen på 12 % er det ekstra fradrag 4.200 kr. Er satsen 32 %, er det 11.200 kr. Udbetalingerne mindsker altså grundlaget for fradraget.

De præcise regler for, hvordan udbetalingerne trækkes fra, står hos Skattestyrelsen, og din bank eller dit pensionsselskab kan oplyse, hvilke beløb de har indberettet for dig.

Der er flere beløb i spil, og de forveksles let. 68.700 kr. er det samlede loft for fradrag for indbetalinger til ratepension og ophørende livrente i 2026. 63.200 kr. er det beløb, du selv kan indbetale til en livsvarig livrente og få fuldt fradrag for samme år. 9.900 kr. og 64.200 kr. er lofterne for aldersopsparingen, hvor der ikke er fradrag.

87.800 kr. er noget andet. Det er ikke et loft for, hvor meget du må indbetale, men det højeste beløb, som det ekstra fradrag bliver regnet af. Du kan godt indbetale mere uden at få afgift, men fradraget stiger ikke yderligere.

Hvor meget du skal lægge til side hver måned for at nå et bestemt mål, kan du regne på i guiden om hvor meget man skal spare op til pension. Fradragene sænker skatten, men ikke det beløb, der skal spares op.