Førtidspension: hvem kan få den, og hvor meget får du?

Førtidspension er en af de lovbaserede pensioner, som det offentlige står for. Du kan søge om den, hvis du er mellem 18 år og folkepensionsalderen og ikke længere kan arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat. Det står på borger.dk om førtidspension og i oversigten over de lovbaserede pensioner.

Der er to sæt regler. Hører du under de nye regler, har din kommune startet sagen om førtidspension efter den 1. januar 2003. Under de nye regler skal der som udgangspunkt have været et ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret. Hører din sag under de gamle regler, er den startet før 2003. Denne guide handler om de nye regler, som de fleste i dag er omfattet af.

Førtidspension er ikke det samme som seniorpension eller tidlig pension, selv om de tre ligner hinanden. Seniorpension er for dig, der er tæt på folkepensionsalderen og har nedsat arbejdsevne, og den forklarer guiden om seniorpension. Tidlig pension kræver mange års anciennitet på arbejdsmarkedet, og den står i guiden om tidlig pension. Borger.dk skriver, at førtidspension efter 2003 beregnes på samme måde som seniorpension.

Det er din kommune, der vurderer, om du har ret til førtidspension, ikke Udbetaling Danmark. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb, før kommunen kan træffe afgørelsen. I vurderingen ser kommunen på en række forhold. Borger.dk nævner uddannelse, erfaring fra arbejdsmarkedet og helbred.

Du har ret til førtidspension, hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde, fordi din arbejdsevne er varigt nedsat, og du opfylder betingelserne for at få tilkendt pension. Du har ikke ret, hvis du kun mister din arbejdsevne i en periode. Du har heller ikke ret, hvis du kan forbedre din arbejdsevne gennem aktivering, behandling eller lignende, så du kan forsørge dig selv på almindelige vilkår eller i et fleksjob, hvor kommunen betaler et tilskud oven i lønnen.

Når kommunen har givet dig en tilkendelse, kan du starte udbetalingen. Det sker først, når du har fået et brev fra Udbetaling Danmark med overskriften "Start udbetaling af din førtidspension". Derefter bruger du en selvbetjening på borger.dk til at give de oplysninger, der skal bruges. Borger.dk anbefaler at se en kort video om, hvad der er vigtigt at vide som ny førtidspensionist.

Spørgsmål om selve vurderingen stiller du til din kommune, fordi det er kommunen, der træffer afgørelsen.

Beløbet afhænger af din indkomst og dit samlivsforhold. Er du enlig, kan du få op til 264.636 kr. om året før skat i 2026. Det svarer til 22.053 kr. om måneden. Er du gift eller samlevende, kan du få op til 224.940 kr. om året, svarende til 18.745 kr. om måneden.

Kilde: borger.dk, Førtidspension (tilkendt efter 2003). Beløbene er før skat, og de kan blive sat ned, hvis du har andre indkomster.

Tallene er højeste beløb. Har du eller din ægtefælle eller samlever andre indkomster ved siden af førtidspensionen, kan den blive sat ned. Hvordan nedsættelsen fungerer, og hvilke indkomster der tæller med, er beskrevet i guiden om førtidspension og indkomst, hvor der også er regneeksempler.

Borger.dk har en vejledende beregner, hvor du kan indtaste dine oplysninger og se, hvad du kan forvente. Beregneren er ikke en ansøgning, og den kan bruges både med og uden MitID.

Udbetaling Danmark udbetaler førtidspension til din NemKonto den sidste bankdag hver måned. Pensionen udbetales bagud. Din førtidspension for marts bliver altså udbetalt i slutningen af marts.

I selvbetjeningen "Din Pension" kan du få overblik over din pension. Her kan du se, hvad du får udbetalt næste gang, oplyse din formue, se beskeder fra Udbetaling Danmark, give besked om ændringer i din situation og beregne, hvad en ændring kan betyde. Det er vigtigt at give besked, hvis dine forhold ændrer sig, for eksempel hvis du flytter sammen med en samlever, fordi satsen er forskellig for enlige og samlevende.

Kommer du til at få mere eller mindre udbetalt, end du plejer, kan det hænge sammen med dine indkomster. Skatten kommer ovenpå, for beløbene er før skat. Du kan læse mere om, hvordan skat og forskudsopgørelse hænger sammen, i guiden om forskudsopgørelse som pensionist.

Når du når folkepensionsalderen, ophører førtidspensionen, og du overgår automatisk til folkepension. Du skal ikke søge folkepension, hvis du får førtidspension. Seks måneder før du når alderen, får du et brev fra Udbetaling Danmark, som du ikke skal gøre noget ved. Cirka en måned før kommer et nyt brev, hvor du skal give oplysninger om indkomster via selvbetjeningen.

Både førtidspension og folkepension er lovbaserede pensioner, men de er lavet til forskellige situationer. Folkepensionen får du, når du har nået folkepensionsalderen, og den består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Førtidspension får du, før du når alderen, hvis din arbejdsevne er varigt nedsat. Den består af ét samlet beløb og bliver, som vist ovenfor, sat ned efter andre regler end folkepensionens pensionstillæg.

Borger.dk oplyser beløbene for 2026, og der er en forskel. Folkepensionens grundbeløb er 7.544 kr. om måneden for både enlige og gifte og samlevende, mens pensionstillægget er 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte og samlevende. Lægger du dem sammen, får du 16.273 kr. for enlige og 12.011 kr. for gifte og samlevende.

Kilde: borger.dk, Førtidspension (tilkendt efter 2003) og Folkepension. Folkepensionens grundbeløb er 7.544 kr. for begge grupper.

Den største forskel er, hvad der sker med dine indkomster. Ved folkepension påvirker din arbejdsindkomst hverken grundbeløbet eller pensionstillægget. Ved førtidspension tæller arbejdsindkomst med blandt de indkomster, der kan sætte pensionen ned. Hvordan det er skruet sammen for folkepensionen, kan du læse i guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser.

Satserne bliver reguleret hvert år, så tallene her gælder for 2026. Borger.dk viser altid de aktuelle beløb for det år, du kigger på.

Modtager du førtidspension, ophører udbetalingen, når du når folkepensionsalderen, og du overgår automatisk til folkepension. Det står på borger.dk under folkepension. Du skal ikke søge om folkepension. Det gælder også, hvis du får seniorpension eller tidlig pension.

Udbetaling Danmark sender dig et brev seks måneder, før du når folkepensionsalderen. Brevet kræver ikke, at du gør noget. Cirka en måned før kommer et nyt brev, og her skal du give oplysninger i en selvbetjening. Du skal blandt andet oplyse om dine egne og en eventuel ægtefælles eller samlevers indkomster. Hvis din partner modtager social pension, skal du stadig oplyse partnerens indkomst.

Folkepensionsalderen afhænger af dit fødselsår. Fødte fra 1. januar 1971 eller senere har en folkepensionsalder på 70 år, mens de ældre årgange har lavere aldre. Hele tabellen står i guiden om folkepensionsalder og efterløn.

Som førtidspensionist kan du søge om forskellige former for økonomisk hjælp, hvis du ikke selv kan betale udgifterne. Borger.dk nævner enkeltydelser til uforudsete enkeltudgifter, hjælp til medicin og sygebehandling og hjælp til flytning. Du kan også søge om boligstøtte, hvis udgifterne til din leje- eller andelsbolig er over en vis størrelse. Hvordan boligstøtte regnes, står i guiden om boligstøtte som pensionist.

Hvis du får brøkpension eller procentberegnet pension, kan du også søge om økonomisk tilskud fra kommunen.

Der er også en frivillig ordning, som hedder Supplerende Arbejdsmarkedspension, forkortet SUPP. Den er for førtidspensionister, og den forklarer guiden om SUPP. Fra 1. januar 2020 indbetaler staten desuden et pensionsbidrag på 0,3 procent af en række overførselsindkomster til Obligatorisk Pension. Bidraget indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, og lægges sammen med et eventuelt ATP-bidrag for modtageren, skriver borger.dk i oversigten over de lovbaserede pensioner.

Har du en arbejdsmarkedspension eller en privat forsikring, kan den give udbetalinger, hvis du mister arbejdsevnen, og det beskriver guiden om pension ved sygdom.

Får du tilkendt førtidspension, kan din arbejdsmarkedspensionsordning udbetale et engangsbeløb, fordi du har mistet arbejdsevnen. Borger.dk skriver, at en sådan engangsudbetaling ikke påvirker din førtidspension, hvis den ikke beskattes som personlig indkomst, kapitalindkomst eller aktieindkomst. I stedet betales der en afgift på 40 procent af beløbet, og udbetalingen påvirker ikke din førtidspension.

Det er en vigtig forskel. Løbende udbetalinger fra private pensionsordninger tæller derimod med som personlig indkomst og kan sætte førtidspensionen ned. Forskellen mellem engangsudbetaling og løbende udbetaling kan altså have betydning for, hvor meget du får i alt. Hvilken type din pension er, kan du se i dit pensionsselskabs vilkår eller i PensionsInfo.

For at få overblik over dine pensioner kan du logge på PensionsInfo. Her står de ordninger, du har i pensionsselskaber, pensionskasser og banker. Hvordan en kapitalpension og en ratepension udbetales, kan du læse om i guiden om ratepension, aldersopsparing og livrente.