Forsikring i pensionen: hvad kan din pension dække?

Mange forbinder ordet pension med folkepension eller med en ekstra opsparing, når man bliver ældre. Derfor kommer pension hurtigt til at handle om, hvor mange penge man har at leve for efter arbejdslivet. Men en arbejdsmarkedspension eller en individuel pension, og til en vis grad de lovbaserede pensioner, indeholder også en sikring af, at du og din familie har noget at leve for, hvis du for eksempel mister din arbejdsevne eller dør. Det skriver borger.dk om forsikring i pension.

Det betyder, at det kan betale sig at se på, hvad din pension indeholder af forsikringer, før du regner på, hvor meget du vil lægge til side til alderdommen. Pensionen er altså tre ting på en gang: en opsparing til ældre år, en sikring ved sygdom og en sikring af familien ved dødsfald. Hvordan systemet er sat sammen, kan du læse i guiden om pensionssystemet i Danmark.

Forsikringerne sørger for, at du eller din nærmeste familie kan få udbetalt penge, hvis du bliver syg eller invalid eller dør. Pengene kan enten være engangsbeløb eller løbende udbetaling. Hvilke dækninger du har, og hvor store de er, afhænger af din ordning.

Der er to hovedtyper af dækning, hvis du bliver syg eller kommer til skade.

Den første er alvorlig sygdom. Her får du udbetalt et engangsbeløb, hvis du bliver alvorligt syg. Borger.dk gør opmærksom på, at det ikke er alle alvorlige sygdomme, du automatisk er forsikret imod. Det afhænger af ordningen, hvilke sygdomme der er dækket. Det kaldes en forsikring ved visse kritiske sygdomme. Du bør altså se i dine pensionsvilkår, hvilke sygdomme der står på listen.

Den anden er tab af arbejdsevne. Den sikrer som regel, at du får udbetalt månedlige beløb, hvis du bliver syg eller kommer til skade og ikke længere kan arbejde i samme omfang som før. Størrelsen afhænger af ordningen.

Hvad de offentlige ydelser giver, og hvordan de hænger sammen med pensionen, kan du læse i guiden om pension ved sygdom. Får du førtidspension, kan din arbejdsmarkedspension udbetale et engangsbeløb, og det beskriver guiden om førtidspension og indkomst.

Der findes flere forskellige pensionsordninger, der dækker, hvis du dør. Borger.dk nævner fem. De kan indgå hver for sig eller sammen.

Gruppelivsforsikring giver dine nærmeste pårørende et engangsbeløb. Ægtefælle- eller samleverpension giver typisk din ægtefælle eller samlever et fast månedligt beløb i 10 år, eller så længe de lever, hvis du dør før. Du kan vælge en pension med en egentlig ægtefællepension. I en tjenestemandspension er der en lovbestemt ægtefællepension, som beskrevet i guiden om tjenestemandspension.

Børnepension kan sikre dine børn økonomisk, til de er højst 24 år, hvis du dør tidligt. Børnene kan få et engangsbeløb eller månedlige udbetalinger, og der er forskellige muligheder afhængigt af børnenes alder. I tjenestemandspensionen er der en lovbestemt børnepension for børn under 21 år.

Livsforsikring sikrer dine efterladte med et engangsbeløb, en løbende udbetaling eller begge dele. Kontosikring gør det muligt, at dine nærmeste får del i de penge, du har sparet op til din pension, når du dør. Det kan for eksempel være en fordel, hvis din arbejdsmarkedspension ikke indeholder en ægtefællepension. Hvem der får pengene, afgøres af begunstigelsen, og den forklarer guiden om begunstiget på pension.

Kilde: borger.dk, Pension er også forsikring. Hvilke dækninger du har, afhænger af din ordning.

De lovbaserede pensioner har egne regler. Borger.dk gennemgår dem under samme overskrift. Kilde: borger.dk.

Folkepension og førtidspension udbetales normalt kun til dagen efter din død. Udbetalingen kan fortsætte i op til tre måneder efter din død, hvis din ægtefælle eller samlever selv modtager førtidspension eller folkepension. Det kaldes efterlevelsespension.

ATP Livslang Pension stopper, når du dør. Din ægtefælle eller samlever og eventuelle børn under 21 år vil typisk kunne få et engangsbeløb. Beløbet er 75.000 kr. til ægtefællen eller samleveren og 50.000 kr. til hvert barn før afgift. Beløbet til ægtefællen eller samleveren nedtrappes, efter du har nået folkepensionsalderen, og bortfalder helt fem år efter folkepensionsalderen. Din samlever kan få udbetalt engangsbeløbet, hvis I inden din død er blevet registreret hos ATP som samlevende og har haft fælles bopæl de sidste to år før dødsfaldet. Har I ikke nået at registrere jer, kan samleveren efter din død søge om beløbet. Hele ATP-ordningen er beskrevet i guiden om ATP Livslang Pension.

Din opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond går til boet, når du dør. Det gælder både opsparede feriemidler i Lønmodtagernes Feriemidler og dyrtidsmidler fra 1977-79. Dør du, før du når folkepensionsalderen, bliver Supplerende Arbejdsmarkedspension udbetalt som et engangsbeløb til boet. Din ældrecheck går til boet, hvis du dør, før du får den udbetalt.

Borger.dk anbefaler at undersøge, hvad din pension indeholder af forsikringer for dig og din familie. Du kan få det oplyst hos dit pensionsselskab, dit pengeinstitut eller din pensionskasse, eller du kan se det i PensionsInfo under dækninger. Er du i tvivl om, hvem der står som modtager, handler det om begunstigelsen, og her kan du finde ud af, hvordan den fungerer, i guiden om begunstiget på pension.

Det er også værd at have for øje, at livet ændrer sig, og at behovet for dækning følger med. Bliver du gift, får børn, flytter sammen med en samlever eller køber en bolig, kan der være grund til at se på dine dækninger igen. Det samme gælder, hvis du skifter job, fordi en ny arbejdsmarkedspension kan have andre dækninger end den gamle. Hvad der sker med pensionen, når du skifter job, står i guiden om nyt job og pension.

Hvis du vil supplere dækningen i din pension med en forsikring, kan du sammenligne tilbud fra flere selskaber. Det er ikke en anbefaling af en bestemt forsikring, for behovet er forskelligt fra person til person.

Mange har ikke overblik over, hvilke dækninger deres pension indeholder. Det er der en enkel måde at få: log ind på pensionsselskabets hjemmeside eller på pensionsinfo.dk og se oversigten over din opsparing og dine forsikringer. Her kan du som regel se, hvor store beløb der udbetales ved sygdom eller dødsfald.

Når du har overblikket, kan du sammenligne med din situation. Har du børn, en partner eller et lån, kan en dødsfaldsdækning have betydning for dem. Læs mere i guiden om pension, når du dør og om begunstigede på pension. Er du syg, står der mere i guiden om pension, hvis du bliver syg.

Sammenlign også med eventuelle forsikringer, du har uden for pensionen. Nogle dækninger kan overlappe, og så betaler du måske for noget, du allerede har. Andre kan mangle. Overvejer du at supplere, kan du bruge en uafhængig sammenligning, og du bør altid læse betingelserne, før du vælger.

Livet ændrer sig, og det gør behovet for dækning også. Hvis du bliver gift eller flytter sammen med en partner, får børn, køber bolig, skifter job eller bliver selvstændig, er det en god anledning til at kigge på dine dækninger. Læs også guiden om pension, hvis I flytter sammen og om barsel, orlov og pension.

Det kan være nyttigt at have en liste, når du kontakter pensionsselskabet. Spørg for eksempel: Hvilke dækninger har jeg ved sygdom og dødsfald? Hvem er begunstiget? Hvad koster dækningerne i forhold til min indbetaling? Hvornår ophører dækningerne? Kan jeg ændre dem? Notér svarene, så du har dem senere.

Pensionsselskabet er forpligtet til at give dig oplysninger om din ordning, og du kan også klage, hvis du er utilfreds. Guiden om flytning og klage forklarer, hvordan det foregår.