Udskyd folkepension: sådan virker ventetillægget

Når du når folkepensionsalderen, og du vil fortsætte med at arbejde, har du to muligheder. Du kan søge om folkepension og arbejde videre, eller du kan udskyde folkepensionen og få den senere. Det fortæller borger.dk om udskudt pension.

Den første mulighed kræver ikke, at du holder igen. Din arbejdsindkomst, for eksempel din løn, påvirker ikke, hvor meget du kan få i folkepension. Du kan derfor arbejde så mange timer, du vil, og samtidig få din folkepension udbetalt. Det gælder grundbeløbet og pensionstillægget. Andre indkomster som aktieindkomst eller udbetalinger fra en privat pension kan derimod sætte pensionstillægget ned, og det forklarer guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser.

Den anden mulighed er at udskyde. Så får du ikke folkepension, mens du udskyder. Til gengæld optjener du en venteprocent, og når du senere vælger at få pensionen udbetalt, får du et ventetillæg ovenpå. Ventetillægget bliver større, jo længere du udskyder.

Borger.dk skriver, at det, der bedst kan betale sig, afhænger af blandt andet din løn, dine skatteforhold og din forventede levealder. Udbetaling Danmark anbefaler at tale med en privat rådgiver, hvis du er i tvivl om, hvordan du skal indrette dig. Udbetaling Danmark kan vejlede om reglerne og hjælpe med at beregne, hvad du kan få, men du skal selv tage stilling.

For at udskyde skal du opfylde tre krav. Du skal have ret til folkepension. Du skal arbejde mindst 750 timer inden for et kalenderår. Og du skal kunne dokumentere dine arbejdstimer, hvis Udbetaling Danmark beder om det. Du får besked, hvis du skal sende dokumentation.

Udskyder du mindre end et kalenderår, bliver timekravet tilpasset perioden. Borger.dk giver et eksempel: udskyder du fra 1. juli til 31. december, skal du mindst arbejde 375 timer. Det er halvdelen af 750 timer, fordi du udskyder i halvdelen af året.

Du kan tidligst søge om at udskyde et halvt år før, du når folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen afhænger af dit fødselsår, og hvordan den er fastsat, kan du læse i guiden om folkepensionsalder og efterløn. Du kan i alt udskyde i op til 10 år, og du kan gøre det i to perioder. Du kan altså udskyde i en periode, få folkepension i en periode og derefter udskyde igen, så længe du overholder de 10 år i alt.

Er du født så sent, at du nåede folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere, kan du også udskyde med tilbagevirkende kraft. Du optjener da venteprocent for den periode, du har arbejdet siden folkepensionsalderen, selv om du ikke søgte om at udskyde på forhånd. Det forudsætter, at du har arbejdet mindst 750 timer om året. Reglen gælder ikke, hvis du nåede folkepensionsalderen før den 1. september 2017.

Borger.dk nævner et eksempel: arbejder du frem til, du er 70 år, kan du søge om udskudt pension med tilbagevirkende kraft i samme ansøgning, som du søger om at få din folkepension. Du kan blive bedt om at sende dokumentation for, at du har arbejdet 750 timer i hvert af de år, du vil udskyde, så det er vigtigt at gemme dokumentationen. Har du ikke arbejdet 750 timer, kan du hverken få ventetillæg eller engangsbeløb for de år.

Når du udskyder folkepensionen, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder, desto højere bliver den. Når du senere vælger at få folkepensionen udbetalt, får du et ventetillæg for den periode, du udskød. Kilde: borger.dk.

Ventetillægget regnes som en procentdel, venteprocenten, af dit grundbeløb og dit pensionstillæg. Undtagelsen er, hvis du vælger at få grundbeløbet udbetalt som et engangstillæg. Det kommer vi til i næste afsnit.

Venteprocenten afhænger af tre ting: hvor længe du udskyder pensionen, hvor gammel du er på det tidspunkt, hvor du vælger at få folkepensionen udbetalt, og hvordan du vælger at få ventetillægget udbetalt. Udbetaling Danmark kan først regne din venteprocent ud, når du vælger at få folkepensionen udbetalt. Før det tidspunkt kan du kun lave en vejledende beregning i Udbetaling Danmarks beregner for ventetillæg.

Fordi ventetillægget regnes af grundbeløbet og pensionstillægget, følger det også pensionstillægget. Ændrer dit pensionstillæg sig, fordi du får andre indkomster, ændrer ventetillægget sig tilsvarende. Du skal desuden betale skat af ventetillægget. For at få ventetillæg skal du have ret til at få folkepension udbetalt.

Når du ønsker at starte udbetalingen, gør du det i selvbetjeningen på borger.dk. Her bestiller du udbetaling af folkepensionen efter udskudt pension og vælger samtidig, hvordan du vil have ventetillægget udbetalt.

Kilde: borger.dk, Udskudt pension. Reglerne om de tre valg gælder for perioder, du har udskudt efter 1. juli 2018.

For perioder, du har udskudt efter den 1. juli 2018, kan du vælge mellem tre måder at få ventetillægget udbetalt på. Ventetillæg optjent før 1. juli 2018 bliver altid udbetalt som et livsvarigt ventetillæg til folkepensionen. Kilde: borger.dk.

Det livsvarige ventetillæg er et månedligt tillæg, der følger dig resten af livet. Størrelsen bygger på den venteprocent, du har optjent, og den afhænger blandt andet af, hvor mange måneder pensionen har været udskudt.

Det 10-årige ventetillæg udbetales som et månedligt tillæg i 10 år. Værdien er fordelt på grundbeløb og pensionstillæg, og ventetillægget er forhøjet, så det svarer til værdien af det livsvarige. De 10 år starter, når du får folkepensionen udbetalt, og de bliver kun afbrudt, hvis du vælger at udskyde igen.

Det tredje valg er et engangstillæg for grundbeløbet kombineret med et 10-årigt tillæg for pensionstillægget. Engangstillægget regnes ud fra satsen for grundbeløbet og det antal måneder, du har udskudt efter 1. juli 2018. Dine egne og en eventuel samlevers indkomster påvirker ikke størrelsen på engangstillægget.

Borger.dk understreger, at du som udgangspunkt ikke kan fortryde dit valg. Vælger du ikke aktivt, bliver ventetillægget udbetalt som et livsvarigt ventetillæg, og du kan ikke efterfølgende vælge en anden ordning. Det er derfor en god ide at se på, hvad hver mulighed betyder for dig, inden du bestiller udbetalingen. Skat og tillæg er forskellige fra person til person, så en vejledende beregning hos Udbetaling Danmark er et sted at starte.

Udbetaling Danmark kontrollerer hvert år, om du har opfyldt kravet om 750 arbejdstimer, hvis du er på udskudt pension. Kan de ikke se det i forvejen, får du et brev, hvor du skal oplyse, hvor mange timer du har arbejdet. Reglen trådte i kraft den 2. marts 2020. Du oplyser timerne i en selvbetjening på borger.dk.

Dokumentationen kan for eksempel være lønsedler. Er du selvstændig, kan du sende en erklæring om, at du opfylder beskæftigelseskravet.

Når du ikke når 750 timer, optjener du ikke venteprocent for det år. I stedet får du et engangsbeløb. Engangsbeløbet svarer til den folkepension, du ellers ville have fået ud fra dine faktiske indkomster, hvis du havde valgt at få folkepensionen udbetalt. Du får altså ikke ventetillæg, men du står heller ikke helt uden pension for det år.

Er du uenig i en afgørelse om din pension, kan du klage. Udbetaling Danmark skal have klagen senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Reglerne står i pensionsloven og i bekendtgørelsen om social pension og bekendtgørelsen om opsat pension. Det er ikke alle detaljer, der er gengivet her, så er du i tvivl om din egen situation, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Pension.

Folkepensionen er kun den ene del af pensionssystemet. Mange har også en arbejdsmarkedspension og kan have en individuel opsparing, og for dem kan beslutningen om at udskyde folkepensionen hænge sammen med, hvornår de andre pensioner bliver udbetalt. Hvordan systemet er bygget op, forklarer guiden om pensionssystemet i Danmark.

Udskyder du folkepensionen, kan du ikke samtidig få den udbetalt. Til gengæld kan du fortsætte med at arbejde og få din løn. Arbejder du uden at udskyde, kan du i stedet søge folkepensionen og beholde den, mens du arbejder. Om du i den situation kan få en seniorpræmie, kan du læse i guiden om seniorpræmie.

Når du får folkepension, kan der komme en række tillæg oveni, for eksempel varmetillæg og helbredstillæg. Dem forklarer guiden om helbredstillæg og varmetillæg. Husk, at borger.dk skriver, at nogle af tillæggene ikke udbetales med tilbagevirkende kraft, så du kan ikke få dem for den periode, hvor du ikke har søgt dem.

Bor du eller flytter du til udlandet, kan reglerne for folkepension afhænge af dine bopælsforhold. Det er beskrevet i guiden om folkepension og bopæl.