Seniorpræmie: hvem kan få den, og hvor stor er den?

Når du er nået folkepensionsalderen og fortsætter med at arbejde, kan du have ret til en seniorpræmie. Den er et skattefrit engangsbeløb og kommer fra det offentlige, ikke fra din arbejdsgiver. Reglerne står på borger.dk om seniorpræmie.

Ordningen er lavet til at belønne dem, der bliver på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen. Du kan modtage folkepension samtidig med, at du optjener løntimer til seniorpræmien. Du behøver altså ikke at udskyde din folkepension for at få præmien. Vil du i stedet udskyde, kan du læse om den model i guiden om udskudt folkepension og ventetillæg.

Du kan få enten ét eller to beløb, afhængigt af hvor længe du fortsætter med at arbejde. Beløbene er forskellige for første og andet år efter folkepensionsalderen, og de bliver reguleret hvert år. Borger.dk oplyser beløbene for både 2025 og 2026.

Kilde: borger.dk, Seniorpræmie - hvis du arbejder. Beløbene er skattefrie engangsbeløb.

Der er flere betingelser, og de skal alle være opfyldt. Du skal være født den 1. januar 1954 eller senere. Det betyder, at ordningen kun gælder de årgange, der har en folkepensionsalder på 65,5 år eller højere. Du skal have arbejdet mindst 1.560 løntimer i optjeningsperioden, og optjeningsperioden begynder den 1. i måneden efter, at du når folkepensionsalderen.

For første præmie skal de 1.560 løntimer ligge i de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. For anden præmie skal de ligge i måned 13 til 24. Borger.dk skriver, at 1.560 timer svarer til i gennemsnit 30 timer om ugen. Arbejder du på fuld tid, 37 timer om ugen, kan du nå timerne på kortere tid inden for perioden.

Det er ikke et krav, at du har fået den første seniorpræmie for at få den anden. Du kan for eksempel først begynde at arbejde i andet år og stadig opfylde betingelserne for den anden præmie.

Har du løntimer eller overskud fra selvstændig virksomhed i et andet EU- eller EØS-land, Schweiz, Grønland, Færøerne eller Storbritannien, skal du være fuldt skattepligtig i Danmark for at få seniorpræmie.

Lønnen skal også have et vist niveau. For at timerne fra lønarbejde kan tælle med, skal din gennemsnitlige månedlige bruttotimeløn, efter ATP-bidrag, for hvert arbejdsforhold være mindst 142,15 kr. i 2025 og 148,98 kr. i 2026. Er timelønnen lavere, tæller timerne ikke med i optjeningen.

Udbetaling Danmark opgør dine løntimer ud fra tre kilder. Den første er timer med løn, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret. Den anden er B-indkomst, du betaler arbejdsmarkedsbidrag af, og som ikke er en del af overskud eller underskud i en selvstændig virksomhed. B-indkomsten bliver omregnet til timer. Den tredje er skattemæssigt overskud fra selvstændig virksomhed før renter og andre finansielle poster, som også bliver omregnet til timer. Kilde: borger.dk.

For selvstændige bruger Udbetaling Danmark en omregningssats på 148,98 kr. i 2026. Overskuddet fra virksomheden kan først indgå i opgørelsen, når det fremgår af din årsopgørelse. Ejer du et selskab, kan den A-indkomst, du udbetaler til dig selv, tælle med, hvis du har afgørende indflydelse i selskabet. Det betyder, at du ejer mindst 50 procent af selskabskapitalen eller mindst 50 procent af stemmeværdien.

Borger.dk peger på nogle situationer, hvor du selv skal være opmærksom på, om timerne er registreret rigtigt. Det gælder, hvis du er forudlønnet, hvis du er ansat på fuld tid i en stilling med færre end 37 ugentlige timer, for eksempel på grund af natarbejde, og hvis du er på en seniorordning med nedsat tid og kompensation med løn. Er din arbejdsgiver kommet til at indberette et forkert timetal, skal du kontakte Udbetaling Danmark.

Er du timelønnet, skal du selv indsende dokumentation for afholdt ferie i optjeningsperioden. Den sjette ferieuge tæller ikke med i opgørelsen af timer, fordi den er overenskomstbestemt.

Er du lønmodtager, og har din arbejdsgiver indberettet dine timer, får du seniorpræmien udbetalt automatisk. Det sker godt et år efter, du er nået folkepensionsalderen. Borger.dk oplyser, at første seniorpræmie bliver udbetalt cirka 14 måneder efter folkepensionsalderen, og at anden bliver udbetalt cirka 26 måneder efter. Udbetalingen kan tidligst ske to måneder efter optjeningsperiodens slutning. Kilde: borger.dk.

Er din B-indkomst indberettet til indkomstregistret af din arbejdsgiver, får du også præmien automatisk. Er den ikke indberettet, skal du selv søge om seniorpræmie på borger.dk. Du kan først søge, når der er gået ét år efter, du nåede folkepensionsalderen.

Er du selvstændig eller lønmodtager i eget selskab, skal du også selv søge. Det samme gælder, hvis du arbejder i et andet EU- eller EØS-land, Schweiz, Grønland, Færøerne eller Storbritannien, men stadig er fuldt skattepligtig i Danmark. I de tilfælde skal du selv sende den nødvendige dokumentation. Selvstændige kan forvente at få seniorpræmien i december eller januar, fordi årsopgørelsen skal være klar, før timerne kan regnes ud. Årsopgørelsen er klar omkring den 1. november efter det sidste kalenderår.

Udbetaling Danmark har en beregner, hvor du ud fra din fødselsmåned og dit fødselsår kan se, hvornår optjeningsperioden starter, og hvornår du kan få udbetalt seniorpræmien. Får du udbetalt feriepenge, skal du huske at sende dokumentation for afholdt ferie i optjeningsperioden.

Det er lettere at forholde sig til timekravet med et par regnestykker. De bygger alene på de tal, borger.dk oplyser, og er regneeksempler, ikke et tilbud om noget bestemt.

Regnet med 52 uger om året og uden ferie. Optjeningsperioden for hver præmie er 12 måneder, så 20 timer om ugen når ikke 1.560 timer inden for én præmieperiode.

Tabellen viser, at 30 timer om ugen giver 52 uger, altså hele optjeningsåret, mens 37 timer om ugen giver cirka 42 uger. Med 20 timer om ugen når du ikke de 1.560 timer inden for 12 måneder. Det betyder ikke, at timerne er spildt, men de kan ikke give en seniorpræmie i den periode.

For selvstændige regner Udbetaling Danmark overskud om til timer. Med en omregningssats på 148,98 kr. svarer 1.560 timer til et skattemæssigt overskud på cirka 232.409 kr. i optjeningsperioden. Det er en beregning ud fra satsen i 2026, og den viser kun, hvordan omregningen virker.

Optjeningsperioden begynder den 1. i måneden efter, at du når folkepensionsalderen, og den første præmie bygger på de første 12 måneder. Den anden bygger på måned 13 til 24. Lad os sige, at en person når sin folkepensionsalder den 15. marts. Så begynder optjeningsperioden den 1. april, og første periode løber til og med 31. marts året efter. Anden periode løber fra 1. april til og med 31. marts endnu et år senere. Datoerne er et eksempel, og de afhænger i praksis af din fødselsdato og din folkepensionsalder.

Regneeksempel med en fiktiv person, der når folkepensionsalderen den 15. marts. Hver periode regnes for sig.

Fordi hver periode står for sig, kan du opfylde kravet i den ene periode og ikke i den anden. Har du arbejdet 1.560 timer i første periode, men kun 1.000 i anden, kan du få den første præmie og ikke den anden. Omvendt kan du få den anden, selv om du ikke arbejdede nok i første periode.

Udbetaling Danmarks beregner viser datoerne for din egen fødselsmåned og dit fødselsår. Er du i tvivl om, hvilken dag du når folkepensionsalderen, kan du se, hvordan alderen er fastsat for dit fødselsår i guiden om folkepensionsalder og efterløn.

Seniorpræmien er et skattefrit engangsbeløb, og den kommer ud over din almindelige folkepension. Hvad der ellers sætter pensionstillægget ned, når du får andre indkomster, kan du læse i guiden om pensionstillæg og indkomstgrænser.

Arbejder du videre, kan du have behov for at opdatere din forskudsopgørelse. Hvordan du retter felterne, når din situation ændrer sig, står i guiden om forskudsopgørelse som pensionist. Skatten på det, du tjener ved siden af folkepensionen, afhænger af din samlede indkomst, og du kan læse om fradrag og skatteregler i guiden om skat af pension.

Arbejder du ved siden af folkepensionen på småopgaver for private, kan der gælde en særlig grænse for skattefri indtægt. Den forklarer guiden om skattefrit arbejde som pensionist.