Søg folkepension: sådan gør du, og hvilke frister gælder

Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 70 år, afhængigt af hvornår du er født. Det fortæller borger.dk om at gå på folkepension. Fødte fra 1. januar 1971 eller senere har en folkepensionsalder på 70 år, og de ældre årgange har en lavere alder. Tallene er vejledende, fordi folkepensionsalderen kan blive forhøjet, så den følger den gennemsnitlige levealder.

Udover alderen skal du som hovedregel opfylde tre betingelser. Du skal være dansk statsborger, have fast bopæl i Danmark og have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen. Selv om du ikke opfylder dem, kan du alligevel have ret til folkepension, hvis du opfylder en af undtagelserne. De undtagelser og de bopælskrav, der gælder, står i guiden om folkepension og bopæl.

Retten til folkepension har du fra den 1. i måneden efter, at du når folkepensionsalderen. Hele aldersskemaet og sammenhængen med efterløn finder du i guiden om folkepensionsalder og efterløn.

Kilde: borger.dk, Før du går på folkepension. Tallene er vejledende.

Ja. Din folkepension bliver ikke udbetalt automatisk, så du skal selv søge om den. Du kan søge seks måneder, før du har ret til folkepension. Vil du have folkepension tidligst muligt, skal du senest søge den sidste dag i den måned, du når folkepensionsalderen.

Der er en undtagelse. Modtager du allerede førtidspension, invaliditetsydelse, seniorpension eller tidlig pension, skal du ikke søge om folkepension. Så ophører din udbetaling, når du når folkepensionsalderen, og du overgår automatisk til folkepension. Hvordan førtidspensionen virker, står i guiden om førtidspension.

Når du søger, beregner Udbetaling Danmark din folkepension, som kan bestå af et grundbeløb og et pensionstillæg. Ansøgningen går via en selvbetjening på borger.dk. Du skal bruge MitID og dokumenter med dine forventede fremtidige indkomster. Har du en samlever, skal du også bruge samleverens indkomster. Du skal have en oversigt over engangsudbetalinger, for eksempel fratrædelsesgodtgørelse, og en oversigt over renteindtægter og lignende. Skal du søge varmetillæg, skal du have dit varmeregnskab, og skal du søge helbredstillæg, skal du have overblik over formue. Har du opholdt dig eller arbejdet i udlandet, skal du have dokumentation og oplysninger om det.

Her er der forskel på, hvornår du nåede folkepensionsalderen. Forskellen skyldes en ændring i loven om folkepension, der trådte i kraft den 1. september 2017.

Nåede du folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere, kan du få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt. Du kan også få folkepension med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at du kan få den pension udbetalt, du har haft ret til siden folkepensionsalderen. Det kræver, at du søger inden den 10. i den femte måned, efter du når folkepensionsalderen.

Nåede du folkepensionsalderen før den 1. september 2017, kan du få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt. Du kan ikke få pension med tilbagevirkende kraft.

Har du været alvorligt syg, så du ikke har haft mulighed for at søge eller få hjælp til det, kan du få dispensation og søge med tilbagevirkende kraft, selv om du søger efter den 10. i femte måned. Du skal have dokumentation fra hospital eller læge på, i hvilken periode du var syg, og at du var syg senest den sidste dag i den måned, hvor du nåede folkepensionsalderen. Det kan for eksempel være en lægeerklæring. Dispensation søger du hos Udbetaling Danmark.

Borger.dk viser tre eksempler for dem, der nåede folkepensionsalderen i 2017. De viser, hvordan datoerne virker.

Kilde: borger.dk, Før du går på folkepension. Den tredje person søgte for sent til at få pension med tilbagevirkende kraft.

Det første eksempel er en person, der nåede alderen i september 2017 og søgte den 10. februar 2018. Det er den 10. i femte måned, så personen havde ret til pension fra 1. oktober 2017. Det andet eksempel er en person, der nåede alderen i juli 2017 og søgte i september 2017. Her gælder reglen om, at pension tidligst kan udbetales fra den 1. i måneden efter folkepensionsalderen. Det tredje eksempel søgte en dag for sent, den 11. februar 2018, og kunne derfor først få pension fra 1. marts 2018.

Forskellen på én dag svarer altså til fem måneders folkepension. Det er derfor vigtigt at kende fristen. Du kan få mere at vide ved at kontakte Udbetaling Danmark, Pension.

Seks måneder før du når folkepensionsalderen, får du et brev fra Udbetaling Danmark. Her skal du ikke gøre noget. En måned før du når alderen, får du et nyt brev, og her skal du give oplysninger via selvbetjeningen, blandt andet om dine egne og din eventuelle ægtefælles eller samlevers indkomster. Modtager din ægtefælle eller samlever social pension, skal du stadig oplyse vedkommendes indkomst.

Når du overgår fra tidlig pension til folkepension, skal du også oplyse om din samlivsstatus og dit skattekort for at få udbetalt folkepension. Får du forudbetalt offentlig ydelse eller forudbetalt løn lige inden folkepensionen, kan du få en engangsudbetaling i den første måned, du er folkepensionist. Beløbet svarer til din folkepension og kommer den sidste bankdag i måneden. Forudbetalt privat pension og tjenestemandspension giver ikke ret til engangsudbetaling.

Sagsbehandlingsfristen er to uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning. Borger.dk oplyser, at Udbetaling Danmark det seneste år i gennemsnit har været en uge om at behandle en ansøgning. Du kan hjælpe med at få sagen behandlet hurtigt ved at vedhæfte den nødvendige dokumentation og sørge for, at dine oplysninger i Folkeregisteret er korrekte.

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. I 2026 er grundbeløbet 7.544 kr. om måneden før skat for både enlige og gifte eller samlevende. Pensionstillægget er 8.729 kr. for enlige og 4.467 kr. for gifte eller samlevende, så den samlede folkepension er 16.273 kr. for enlige og 12.011 kr. for gifte eller samlevende. Folkepensionen bliver overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden og er bagudbetalt, hvis du er blevet folkepensionist efter 1. februar 1999.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til for eksempel varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck. Varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg udbetales ikke med tilbagevirkende kraft. Søger du dem, får du dem kun fremadrettet. Tillæggene forklarer guiderne om helbredstillæg og varmetillæg og ældrecheck og personlig tillægsprocent.

Vil du fortsætte med at arbejde, kan du enten søge folkepension og arbejde videre eller udskyde. Arbejdsindkomst påvirker ikke din folkepension. Udskydelse er beskrevet i guiden om udskyd folkepension og ventetillæg.

Det er en god idé at søge i god tid. Har du mulighed for det, så kontrollér din folkepensionsalder på borger.dk og planlæg ansøgningen derefter. Hold øje med din digitale post, så du ikke går glip af brev fra Udbetaling Danmark. Vil du vide, hvad udsættelse betyder, kan du læse guiden om udskyd folkepensionen og få ventetillæg.

Folkepension udbetales ikke automatisk i alle tilfælde, og tidspunktet for din ansøgning kan have betydning for, hvor længe du kan få udbetalingen med tilbagevirkende kraft. Tjek derfor reglerne på borger.dk, og søg i god tid. Har du spørgsmål, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

Kombinerer du folkepension med arbejde, kan du læse mere i guiden om seniorpræmie og i guiden om arbejdsindkomst som pensionist. Skal du have overblik over indkomster og tillæg, kan du læse guiden om ældrecheck og personlig tillægsprocent.

Husk også, at reglerne ændres fra år til år. Satser og grænser fra denne guide gælder for 2026. Brug altid de aktuelle beløb fra borger.dk, når du planlægger. Gem også kvitteringen eller bekræftelsen på din ansøgning, så du kan dokumentere, hvornår du søgte, hvis der senere opstår tvivl om datoen.