Investeringsprofil på pension: risiko og omkostninger

Alle pensionsordninger med markedsrente skal mærkes med et risikotal mellem 1,0 og 6,0. Tallet viser, hvor meget din opsparing kan stige eller falde i løbet af det næste år – ikke risikoen på lang sigt. Tallene bliver opgjort én gang om året efter en fælles metode, og du kan slå dit eget selskab op i Min Pensionsrisiko hos Fakta om Pension, som pensionsbranchens organisation F&P står bag.

Selskabernes egne profiler bliver inddelt i lav, mellem og høj risiko – nogle selskaber kalder den midterste for middel. Risikotallet er lavet, for at du kan sammenligne profilerne på tværs af selskaber.

Risikoen bliver ofte sat ned med alderen

Risikoen afhænger typisk af din alder. Nogle ordninger er livscyklusprodukter: Selskabet investerer med høj risiko, mens der er mange år til pensionen, og trapper derefter langsomt risikoen ned frem mod pensionsalderen. Nedtrapningen følger oftest den pensionsalder, der står i din pensionsaftale.

Det ligger der bag tallet

Bag risikotallet ligger fordelingen af pengene. Fakta om Pension deler investeringerne op i ti grupper – blandt andet stats- og realkreditobligationer, globale aktier, ejendomme og infrastruktur. Du kan se både den fordeling, selskabet sigter efter, og den fordeling, det faktisk havde ved årsskiftet.

Finanstilsynet beskriver sammenhængen sådan: Et højt risikoniveau giver større risiko for store udsving i pensionen end et lavt. Det gælder både, mens du sparer op, og mens pengene bliver udbetalt.

Hvad du selv kan vælge, kommer først an på, hvilken slags ordning du har. Finanstilsynet skelner mellem to.

Markedsrente: Der er ingen garanti for et bestemt afkast. Værdien stiger og falder med markederne, og i nogle selskaber kan du selv vælge mere eller mindre risiko. De fleste indbetalinger sker i dag til ordninger med markedsrente.

Gennemsnitsrente: Ordningen kan have en garanti, og selskabet fastsætter hvert år en rente på din opsparing. Selskabet investerer forsigtigt og gemmer noget af afkastet til de år, hvor der ikke kommer så meget.

Pension gennem arbejdet

Din stilling kan være dækket af en overenskomst eller en firmaaftale, som binder dig til ét pensionsselskab. Så længe du er ansat, bliver pengene i det selskab. Det, du selv kan vælge, er risikoprofilen – i de selskaber, der har flere at vælge imellem.

Pension, du selv opretter

En ordning, du selv opretter, er ikke bundet af en overenskomst. Der vælger du både udbyder og profil. Hvilken ordning indbetalingen kan gå til, står i guiden om ratepension eller aldersopsparing. Hvordan afkastet bliver beskattet, kan du læse i guiden om skat af pension.

Det skal selskabet oplyse dig om

Dit pensionsselskab skal hvert år give dig oplysninger om din ordning – blandt andet den samlede forrentning for året. Det sker enten på en lukket side på selskabets hjemmeside eller i et brev én gang om året.

Penge, der ikke står på en pensionsordning, kan du selv investere. Se aktier, ETF’er og pension hos udbyderne.

Omkostningerne på en pension bliver oplyst som to tal. ÅOK er de årlige omkostninger i kroner. ÅOP er de samme omkostninger i procent af opsparingen. Begge tal indeholder alt det, du betaler: administration, investering og – i nogle ordninger – betaling for en garanti. Sådan forklarer Fakta om Pension ÅOP og ÅOK.

Af en opsparing på 500.000 kr. er 0,5 pct. det samme som 2.500 kr. om året. 1,5 pct. er 7.500 kr. Tabellen viser, hvad forskellen bliver til over 30 år.

Forudsætninger: Der bliver indbetalt 3.000 kr. om måneden i 30 år – i alt 1.080.000 kr. Årets indbetaling er regnet med fra årets begyndelse, og omkostningerne er trukket af hele opsparingen ved årets udgang. Skat er ikke regnet med, og beløbene er afrundet til hele tusinde. De tre afkast er satser, der er regnet med – ikke en prognose. 0,5 og 1,5 pct. er valgt for at vise forskellen og er ikke prisen hos et bestemt selskab.

Dine egne omkostninger står i de oplysninger, du får fra dit pensionsselskab.

Det afhænger af, om du stadig er ansat det sted, ordningen hører til. Så længe du er ansat, skal pengene blive i selskabet. Når ansættelsen ophører, kan du som udgangspunkt flytte pensionen et andet sted hen.

Finanstilsynet nævner én ting, der er vigtig at undersøge inden en flytning: om rettigheder fra den gamle ordning kan følge med over i den nye – for eksempel retten til at gå tidligere på pension.

På PensionsInfo kan du logge ind og se, i hvilke selskaber du har aftaler, og hvad dine pensioner bliver til ved forskellige pensionsaldre. PensionsInfo er pensionsbranchens egen løsning og ikke en database, loven kræver. Mange selskaber kan for eksempel ikke vise tallene for kunder, der allerede får pension udbetalt.

Når du skifter job, kan den nye arbejdsplads have en anden overenskomst eller firmaaftale, som binder dig til et nyt pensionsselskab. Du kan også få et job uden pensionsaftale eller blive selvstændig.

Skridt for skridt, hvordan du flytter og klager, står i guiden om flytning af pension og klage over pensionsselskabet. Bor du snart i udlandet, så læs pension, når du flytter til udlandet.

I alle tre tilfælde ophører bindingen til det gamle selskab som udgangspunkt, og du har ret til at flytte opsparingen til en ny pensionsordning. Overførslen bliver sat i gang hos din nye arbejdsgivers pensionsselskab.

Hvor stor indbetalingen til den nye ordning skal være, kan du regne på i guiden om, hvor meget du skal spare op.